Er dit rejsemål Thailand, beliggende i Sydøstasien, anbefales nedenstående vaccinationer. Hold musen over gruppenavnet for uddybende information om gruppen.
Thailand er kendt for at være et yderst populært rejsemål for charterturister – og ikke uden grund. Med det tropiske klima byder Thailand på flotte, hvide strande og varme temperaturer året rundt.
Inden afrejse til Thailand anbefales det, at du som minimum vaccineres mod Hepatitis A og Difteri-Stivkrampe, samt konsulterer lægen angående malaria. Skal du opholde dig i landet i længere tid, bør du tilmed vaccineres mod Hepatitis B, Japansk Hjernebetændelse og Hundegalskab.
Er dit ophold længerevarende, eller er rejsen af særlig art med mulighed for intens smitteudsættelse, kan det være relevant at supplere med vaccinationer mod Tyfus og Tuberkulose.
Det er desuden vigtigt at holde sig for øje, at hvis rejsen går til områder, hvor der er risiko for kolerasmitte, anbefales en vaccine mod dette.
Nedenfor, i kolonnen til højre, kan du se, hvor lang tid inden afrejse du bør påbegynde din vaccination.
De angivne vacciner er sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger. Når du kommer til vaccination, gennemgås dine konkrete forhold, herunder vaccinationshistorik og forventede aktiviteter på rejsemålet, hvorefter der gives en konkret anbefaling ud fra en vurdering af den specifikke situation. Den anbefaling kan afvige fra de generelle anbefalinger.
Malaria:
Der er lav risiko for malaria hele året i landområder, særligt i skov- og bakkeområder. Der er større risiko for malaria i den vestlige del af landet i grænseområderne mod Myanmar, og i den østlige del af landet i grænseområderne mod den nordlige del af Cambodja og den sydlige del af Laos. Der er normalt ingen risiko for malariai de store byer fx Bangkok, Chiang Mai, Chiang Rai og i de store turistområder, fx Pattaya, Phuket, Koh Phangan og Koh Samui. Nødbehandling eller malariaprofylakse anbefales kun ved ophold (overnatning) i grænseområdet til Myanmar, det sydlige grænseområde til Laos og østlige grænseområde til Cambodja. Til de fleste turistture til Thailand er der derfor kun behov for beskyttelse mod myggestik.
Vær opmærksom på, at du kan købe myggebalsam i alle vores klinikker med indholdsstoffet DEET, hvilke giver en bedre beskyttelse mod myggestik. Læs mere om myggebalsam med DEET her.
Rejsetid: | Gr. 1 Alle rejsende | Gr. 2 1-4 uger | Gr. 3 1-6 mdr. | Gr. 4 6 mdr. | Vaccination før rejse |
Hepatitis A | 2 uger | ||||
Stivkrampe | 1 uge | ||||
Rabies | - | 3 uger | |||
Hepatitis B | - | 6 uger | |||
Japansk hjernebetændelse | - | 5-6 uger | |||
Dengue feber | - | 4 uger | |||
Tyfus | - | - | 10 dage |
De viste vacciner er de generelle anbefalinger fra sundhedsmyndighederne. De endelige anbefalinger gives i forbindelse med vaccinationen er baseret på en konkret vurdering af den/ de rejsende og kan afvige fra de generelle anbefalinger.
Tilmelding kan ske ved at booke tid nedenfor eller ringe på tlf. 77 99 77 99 alle hverdage mellem kl. 8:00-16:00
Hvis du vil modtage e-mails, når vi har nyt om vores vaccinationsservice – f.eks. når man kan lade sig vaccinere gratis med bestemte vacciner – kan du tilmelde dig vores e-mailservice. Udfyld følgende og klik tilmeld:
Danske Lægers Vaccinations Service – en del af European Lifecare Group –
Du kan også kontakte os på telefon 77 99 77 99 eller e-mail vaccination@dlvs.dk