Vacciner

Hepatitis A vaccine

Bemærk at Sygeforsikring ‘danmark’ giver mellem 50%-75% i tilskud. Læs mere her

Hepatitis er en farlig og smertefuld leversygdom og virus, som 1,4 millioner mennesker dør af hvert år. Den er særligt farlig i de lande, der ikke har råd til behandling. Hepatitis kommer i flere varianter, hvor hepatitis A, B og C er de mest kendte.

Hepatitis kan forekomme i hele verden men er mindre hyppig i Nordamerika og Nordeuropa. Skal du ud og rejse til et land, hvor det er en risiko, anbefaler vi, at du lader dig vaccinere mod hepatitis A. Du kan altid booke en tid online til din nærmeste klinik.

Vaccinen kan gives fra 1-års-alderen til personer, der er i risiko for smitte med smitsom leverbetændelse forårsaget af hepatitis A virus. Dette inkluderer personer, for hvem hepatitis A er en arbejdsbetinget risiko, eller hvor der er en forøget risiko for overførsel. Smitsom leverbetændelse er udbredt i hele verden, men forekommer mindre hyppigt i Nordeuropa og Nordamerika.

Efter første vaccination sikres næsten 100% beskyttelse i et år. Efter 2. vaccination, der anbefales mellem 6-12 måneder efter første vaccination, opnås langvarig beskyttelse på mindst 25 år.

Ved udlandsrejse kan første vaccination gives frem til afrejsedagen.

Børn i alderen 1 år til og med 17 år skal have børnedosis.

I tilfælde af akut sygdom ledsaget af feber bør vaccinationen udskydes. Personer, som har haft alvorlige bivirkninger ved tidligere vaccination med vaccinen. Personer med alvorlig allergi over for et eller flere af indholdsstofferne.

Vaccinen kan anvendes ved graviditet og amning. Den gravide bør således om muligt beskyttes på samme niveau og indikation som andre rejsende.

I amme perioden bør vaccinen kun anvendes ved relevant indikation.

25-40 år

Rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet, hovedpine, utilpashed og feber.

Hvad er hepatitis A?
Der er flere forskellige varianter af hepatitis, hvor hepatitis A er den mindst farlige variant af leverbetændelse. Hepatitis A udvikler sig heller ikke til en kronisk leversygdom, som hepatitis B og C kan.

Hepatitis A forekommer i tarmen og afføringen hos mennesker. Her er dårlig hygiejne en stor synder i forhold til spredning af smitte med hepatitis A. Sygdommen er særligt til fare for børn.

Du kan ikke få medicin mod hepatitis A. Det er kroppens eget immunforsvar, der skal kunne bekæmpe virussen. Du vil få symptomer på hepatitis A cirka tre uger efter, du er blevet smittet, hvor sygdommen står på i omkring en til tre uger.

Hvad er symptomerne på hepatitis A?
Er du smittet med hepatitis A, vil du få symptomer på sygdommen cirka tre uger efter, du er blevet smittet. Sygdomsforløbet strækker sig ligeledes over en til flere uger. Symptomerne på hepatitis er følgende:

  • Feber
  • Kvalme
  • Mavesmerter
  • Gulsot
  • Muskel- og ledsmerter

Urinen kan samtidig blive mørkfarvet, og afføringen lys. Efter sygdomsforløbet er du immun, og du får den således ikke igen. Har du haft hepatitis A, så medfører det sjældent leversvigt eller dødsfald. Virussen bliver overført gennem drikkevand og mad, der er forurenet med afføring.

Hvordan forebygger du hepatitis A?
Du undgår bedst sygdommen ved at blive vaccineret mod hepatitis A, som du kan få fra et-års-alderen og opefter. Derudover kan du også sørge for at have en god hygiejne. Hepatitis A-vaccinen bliver givet og anbefales til personer, der er i risiko for at blive smittet med hepatitis A-virus.

Hvis du skal ud at rejse eller rejse i forbindelse med arbejde til et land, hvor risikoen for at få hepatitis A, er stor. Det kan ligeledes være, du rejser til et land eller område, hvor hygiejnen ikke er efter de bedste standarder.

Kontinenter, der er kendt for ikke at have den bedste hygiejne, er kontinenter som Sydamerika, Asien og Afrika. Her kan du samtidig blive vaccineret mod hepatitis B, som er en værre og mere alvorlig leverbetændelse end hepatitis A. Find din nærmeste klinik, og book tid online til at blive vaccineret mod hepatitis A og B.

Hvad er bivirkningerne ved hepatitis A vaccine?
Der kan være visse milde bivirkninger, når du får hepatitis A-vaccinen. De mest hyppige bivirkninger følgende:

  • Rødme
  • Hævelse
  • Ømhed på injektionsstedet
  • Hovedpine
  • Feber
  • Utilpashed.

Bivirkningerne er almindelige, og vil gå i sig selv efter et par dage. Når du får hepatitis vaccinen, får du samtidig livslang beskyttelse, og du undgår en smertefuld sygdom.

 

 

 

 

 

 

Skrevet af rejsemedicinsk ekspert Dr. Carsten Schade Larsen
Redigeret d. 30-11-2023
Næste redigering d. 26-10-2024

Du kan også kontakte os på telefon 77 99 77 99 eller e-mail vaccination@dlvs.dk