Skoldkopper
Skoldkopper er en meget smitsom sygdom, der især rammer børn.
Den giver anledning til et ofte kløende hududslæt med blærer.
Sygdommen kan ramme både spædbørn, babyer, børn og voksne.
I langt de fleste tilfælde ses smitten dog allerede før 10-års-alderen.
Hvad er skoldkopper?
Skoldkopper, også kendt som varicella, er en yderst smitsom sygdom, som primært rammer børn. I Danmark bliver ca. 90 % af befolkningen smittet med skoldkopper inden 10-års alderen, og 95 % er smittet, inden de når 20 år. Langt de fleste opnår livslang immunitet, efter at de er blevet smittet med skoldkopper.
Sygdommen spredes let gennem direkte kontakt eller via luftbårne dråber fra hoste og nys. De fleste udvikler symptomer som feber, træthed og det karakteristiske kløende udslæt med små blærer over hele kroppen. Skoldkopper er typisk mild hos børn, men kan i sjældne tilfælde føre til komplikationer som hudinfektioner eller lungebetændelse. Skoldkopper kan være særligt farligt for voksne men også børn med svækket immunforsvar. Hvert år bliver der indlagt mellem 200-300 børn i Danmark børn på grund af komplikationer forbundet med skoldkopper.
Når man bliver smittet, går der omkring to uger, inden man får let feber og hovedpine. Herefter opstår der rødt udslæt på overkroppen, og det spredes hurtigt som kløende, væskefyldte blærer til ansigt, hovedbund, arme og ben hos de fleste. Nogle får også blærer i munden, i øjnene og på kønsorganerne. Antallet af blærer varierer dog stærkt fra person til person, og nogle undgår helt at få blærer eller feber.
Skoldkopper hos voksne
Selvom de fleste danskere får skoldkopper som børn, er der en del voksne, der enten aldrig har haft sygdommen eller ikke er klar over, at de er modtagelige.
Skoldkopper hos voksne er ofte mere alvorligt end hos børn, da immunsystemet reagerer kraftigere på infektionen. Symptomerne kan inkludere høj feber, kraftig træthed og et mere udbredt og smertefuldt udslæt. Risikoen for komplikationer som lungebetændelse, hjernebetændelse eller hudinfektioner er også væsentligt højere hos voksne.
For gravide kvinder kan skoldkopper udgøre en risiko for både mor og barn, og det kan føre til alvorlige komplikationer som medfødte misdannelser eller for tidlig fødsel, hvis infektionen opstår tidligt i graviditeten. Voksne, der aldrig har haft skoldkopper, eller som er i risikogrupper, bør overveje at blive vaccineret for at mindske risikoen for at udvikle alvorlige sygdomsforløb.
Behandling af skoldkopper
De fleste tilfælde af skoldkopper går over af sig selv inden for 1-2 uger, men behandling kan hjælpe med at lindre symptomerne. For både børn og voksne kan det være nyttigt at bruge antihistaminer til at reducere kløe og smertestillende medicin mod feber og ubehag.
Hos voksne og personer i risikogrupper kan antivirale midler være nødvendige for at reducere sygdommens sværhedsgrad og varighed.
Symptomer
- Feber
- Sløjhed
- Små røde pletter
- Blærer der væsker
- Indtørrede blærer med skorpe
Hvad kan du selv gøre?
- Tage tøjet af, hvis temperaturen er høj
- Drik rigeligt væske, især ved høj feber
- Klip negle, for at undgå at kradse i blærerne
- Brug zinkcreme, zink-spray eller anden lindrene creme på skoldkopperne, for at dæmpe kløen
Vaccinen indeholder levende, svækket skoldkoppevirus (Varicella zoster virus).
DLVS tilbyder vaccination mod skoldkopper til de personer som ønsker beskyttelse.
Nogle grupper er mere udsat end andre. Ikke tidligere smittede børn og voksne, som er nærmeste familie til en person med svækket immunforsvar, som ikke tidligere har haft skoldkopper, bør blive vaccineret.
Voksne, som ikke har haft skoldkopper bør vaccineres, da sygdommens komplikationsfrekvens stiger med alderen og fordi skoldkopper hos den gravide kvinde udgør en risiko for både mor og foster/barn.
Personer, som ikke tidligere har haft skoldkopper, der skal opstarte immundæmpende behandling, kan med fordel vaccineres mindst 4 uger før opstart af behandling.
Forsigtighedsforanstaltninger
Da det drejer sig om en levende svækket vaccine kan man i sjældne tilfælde se smitte med skoldkopper fra en skoldkoppevaccineret person til en ikke-immun person. Dette gælder særligt, hvis den vaccinerede udvikler skoldkoppeudslæt efter vaccination.
Der gives en grundvaccination bestående af to doser. Anden dosis anbefales gives tidligst 4 uger efter 1 dosis.
Personer med alvorlig immundefekt efter konkret vurdering.
- I tilfælde af akut sygdom ledsaget af feber over 37,5°C bør vaccinationen udskydes.
- Personer som har haft alvorlige bivirkninger ved tidligere vaccination med vacciner.
- Personer med allergi over for et eller flere af indholdsstofferne.
- Personer med aktiv, ubehandlet tuberkulose.
- Personer vaccineret med anden levende svækket vaccine inden for 4 uger.
- Gravide.
Skoldkoppevaccinen må ikke gives til gravide, men da gravide har øget risiko for komplikationer ved skoldkoppesygdom bør kvinder der ikke har haft skoldkopper vaccineres efter fødslen for at sikre beskyttelse før efterfølgende graviditet. Tidspunktet for vaccination skal planlægges individuelt da det er en levende vaccine.
Graviditet bør undgås den første måned efter vaccination.
Kan gives til ammende kvinder fra barnet er fyldt 9 måneder.
Mindst 9 år og formentlig længere.
Rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet, hovedpine, utilpashed, udslæt og feber.
