Feber

Mindre børns temperatur kan hurtigt stige til 39 – 40°C selv ved lette infektioner. Her er det vigtigt, at observere barnets almentilstand. Spiser, drikker, tisser og leger barnet, kan du godt se tiden an, men bliver barnet sløvt, uden appetit og blegt, bør du umiddelbart søge læge med barnet. I de egne af verden hvor der er risiko for malaria, bør du altid være ekstra på vagt, og hurtigst muligt få undersøgt, om malaria er årsagen til feberen (blodprøve), uanset barnets almene tilstand.

Rejseråd – feber:

  • Husk at medbringe et termometer.
  • Drik rigeligt, helst vand på flaske, sodavand og ikke-alokoholiske drikke. Husk at kaffe og almindeligt te virker svagt vanddrivende.
  • Tag mest muligt tøj af, så kroppen kan komme af med varmen.
  • Brug evt. en ventilator eller vifte til afkølingen.
  • Læg evt. kolde og våde klude på pande, håndled og bryst.
  • Søg læge hvis feberen stiger til mere end 40°C.
  • Søg læge hvis feberen ikke begynder at falde indenfor 1-2 døgn.

Du kan også kontakte os på telefon 77 99 77 99 eller e-mail vaccination@dlvs.dk