Skoldkoppe antistoftest

Er du itvivl om du har haft skoldkopper? Med vores antistoftest får du svar på om du tidligere har været smittet med skoldekoppevirus eller ej.

Få svar på om du har haft Skoldkopper

Med vores antistoftest får du svar på om du tidligere har været smittet med skoldekoppevirus eller ej. Næsten alle (>90%) af danskfødte voksne har haft Skoldkopper.

Varicella-Zoster-Virus kan give anledning til to sygdomme: Skoldkopper og Helvedesild (reaktivering af skoldkoppevirus).

Det vil være muligt at få foretaget en blodprøve i følgende fem klinikker: Horsens, Odense, Roskilde, Østerbro og Århus.

Pris for en blodprøve: kr. 575,-

Med antistoftesten får du svar på om du tidligere har været smittet med skoldekoppevirus eller ej.

Book en tid til en skoldkoppe-antistoftest og få hurtigt svar.

Symptomer på Skoldkopper

Inkubationstiden (tiden fra smitte til symptomer) er oftest 10-21 dage og man kan smitte fra ca. 2 døgn før man får udslet til alle elementer er skorpedækket.

Feber, sygdomsfølelse, appetitløshed og halssmerter, samt blærelignende udslet i meget varierende omfang er hyppige bivirkninger og varer typisk 4-6 dage. Skorperne falder oftest af efter endt sygdom.

Har du haft Skoldkopper?

Skoldkopper (varicella) er en almindelig børnesygdom, som skyldes et herpesvirus kaldet Varicella-Zoster-Virus (VZV). I Danmark er vaccination mod Skoldkopper ikke en del af børnevaccinationsprogrammet. De fleste børn (90%) har haft Skoldkopper inden 10-årsalderen og ca. 98% af voksne danskere har haft Skoldkopper.

Efter overstået infektion etablerer VZV latent infektion i neuroner i nerveganglier i hele neuroaksen. Senere i livet kan virus blive reaktiveret og medføre Helvedesild (Herpes Zoster), som er et halvsidigt, smertefuldt udslæt med blærer. Risikoen for at få Helvedesild stiger med alderen, og 20-30% bliver ramt på et tidspunkt i løbet af livet.

Det er muligt at vaccinere mod både Skoldkopper og Helvedesild.

Hvornår er det en god idé at få taget en blodprøve?

Der kan i nogle tilfælde være behov for at tage en blodprøve til undersøgelse for, om man har haft skoldkopper.

  • Ved udlandsophold, fx studieophold i USA, kan der være krav om dokumentation for, at man er vaccineret mod eller har haft skoldkopper.
  • Hvis man er i tvivl, om man tidligere har haft skoldkopper og gerne vil vaccineres enten mod skoldkopper eller helvedesild.

De fleste kan godt huske om de har haft skoldkopper og generelt er der ikke behov for at tage en blodprøve før vaccination af voksne mod helvedesild.

Hvad viser blodprøven?

Når man har haft skoldkopper, danner man antistoffer mod VZV IgG antistoffer, som kan påvises i blodet resten af livet. Blodprøven undersøges for VZV IgG antistoffer. Hvis der påvises VZV IgG antistoffer (seropositiv), betyder det, at man tidligere har haft eller er vaccineret mod skoldkopper. Hvis der ikke påvises VZV IgG antistoffer (seronegativ), betyder det, at man ikke tidligere har haft skoldkopper.

Hvis man er seronegativ, kan vaccination mod skoldkopper overvejes, og hvis man er seropositiv, og over 50 år eller over 18 år og i immundæmpende behandling, kan vaccination mod helvedesild overvejes.

Har du brug for andre vigtige antistoftests?

Efter rejser til udviklingslande samt tropiske og subtropiske områder, kan det – afhængigt af hvor du har været og hvad du har lavet – være en god idé at få foretaget antistoftest for Hiv, Syfilis, Tuberkulose, Denguefeber og Zikavirus udover Skoldkopper. Du kan finde mere information om disse tropesygdomme og vores antistoftests i nedenstående links.

Læs mere her

  • Hvor er der risiko for at få Hiv i et udviklingsland? Læs mere her.
  • Hvornår bør jeg blive testet for Syfilis? Læs mere her.
  • Hvad er Denguefeber, og hvor findes den? Læs mere her.
  • Hvad er Zikavirus, og er det farligt? Læs mere her.
  • Hvad er symptomerne på Tuberkulose, og hvordan smitter det? Læs mere her.

Skrevet af rejsemedicinsk ekspert Dr. Carsten Schade Larsen
Redigeret d. 20-09-2023
Næste redigering d. 01-12-2024

Du kan også kontakte os på telefon 77 99 77 99 eller e-mail vaccination@dlvs.dk